Vedtægter

for

Ikast Gymnastikforening

(IGF)

 

Vedtaget på stiftende generalforsamling d. 6.4.2000

 

 

 

§1: Navn og hjemsted.

                                      

Foreningens navn er Ikast Gymnastikforening. (IGF).

Stiftet d. 6.4.2000

Hjemsted: Ikast-Brande kommune/ Region Midtjylland.

 

 

§2: Foreningens formål.

 

Foreningens formål er ved gymnastik, idræt og andet kulturelt virke at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.

 

 

§3: Foreningens tilhørsforhold.

 

Foreningen er tilsluttet DGI Midtjylland samt Dansk Gymnastik Forbund under D.I.F., og dermed undergivet disse organisationers vedtægter.

 

 

§4: Medlemskab.

 

1.       Som aktive og passive medlemmer kan optages børn og voksne, når de vedkender sig nærværende vedtægter.

2.       Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder grund hertil. Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.

 

 

§5: Ledelsen.

 

1.       Foreningen ledes af en bestyrelse på min. 4 medlemmer og max. 8 medlemmer, som vælges på generalforsamlingen.

2.       Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen og er på valg skiftevis, idet 4 medlemmer er på valg de ulige år og 4 medlemmer på lige år. Det tilstræbes at formand og kasserer ikke er på valg samme år.

3.       På generalforsamlingen kan der endvidere hvert år vælges min. 2 suppleanter til bestyrelsen.

4.       Valgbar er ethvert aktivt medlem, der er fyldt 16 år eller forældre/værge til aktivt medlem.

5.       Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer.

 

§6: Udvalg.

 

Foreningen har ret til at nedsætte udvalg, eventuelt udpege enkeltpersoner uden for bestyrelsen, til at varetage særlige opgaver.

Disse opgaver skal dog være forenelige med formålsparagraffen (§2).

 

 

 

 

§7: Kontingent.

 

Kontingent fastsættes af bestyrelsen.

 

§8: Medlemsforhold

 

1.       Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de for foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens respektive formue.

2.       Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse over for foreningen udover kontingentforpligtelsen.

3.       Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.

 

§9: Generalforsamling

 

1.       Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes hvert år i marts måned. Indkaldelsen skal ske med mindst 3 ugers varsel ved bekendtgørelse i lokalavisen.

2.       Forslag til vedtægtsændringer samt forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen afholdes.

3.       Kun fremmødte aktive/passive medlemmer, der er fyldt 16 år, har stemmeret.

4.       På generalforsamlingen afgøres sager ved simpelt flertal, dog kræves til udelukkelse af et medlem, samt til ændring af disse vedtægter, mindst ¾ af de afgivne stemmer for forslaget.

      Skriftlig afstemning skal foretages, såfremt blot 1 ønsker det.

5.       Der føres protokol over vedtagne beslutninger.

 

§10:Dagsorden til generalforsamlingen

 

På den ordinære generalforsamling behandles følgende:

1.       Valg af dirigent og stemmetæller

2.       Aflæggelse af beretning

2.1 Aflæggelse af beretning fra underudvalg                            

3.       Fremlæggelse af det reviderede regnskab

4.       Behandling af indkomne forslag

5.       Næste års arbejde

6.       Valg af bestyrelsesmedlemmer og eventuelle suppleanter i henhold til § 5

7.       Valg af revisorer og revisorsuppleant i henhold til § 14

8.       Eventuelt

 

 

§11: Ekstraordinær generalforsamling

 

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 20% af foreningens aktive stemmeberettigede medlemmer stiller skriftligt krav herom med forslag til dagsordenen.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.

 

§12: Tegningsret

 

Foreningen tegnes ved underskrift af formanden, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån af flertallet af bestyrelsen.

 

 

§13: Bestyrelsen

 

1.       Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

2.       Vedtagelse i bestyrelsen kræver, at over halvdelen af bestyrelsen stemmer herfor.

3.       Der føres protokol over vedtagne beslutninger, Protokollen godkendes senest ved næste møde.

 

 

§14: Revisor

.

 

1.      Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december.

2.       Regnskabet skal inden fremlæggelsen for generalforsamlingen revideres og påtegnes af 1 revisor, der vælges på den ordinære generalforsamling.

3.       Revisoren vælges for 1 år af gangen.

4.       På generalforsamlingen vælges endvidere 1 revisorsuppleant.

 

 

§15: Sammenslutning

Sammenslutning med andre idrætsforeninger kan kun finde sted ved vedtagelse på en ekstraordinær generalforsamling, når mindst ¾ af de fremmødte stemmer herfor.     

Indkaldelse jævnfør § 11.

 

 

§16: Foreningsophør

 

1.       Foreningen kan kun opløses, når ¾ af deltagerne i 2 på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger med mindst 1 måneds mellemrum stemmer herfor. (se indkaldelse § 9).

2.       Ophører foreningen at eksistere, eller udmelder foreningen sig af DGI Midtjylland, skal den til denne aflevere samtlige herfra modtagne ejendele.

3.       Udover det i stk. 2 nævnte tilfalder foreningens formue idræts- og ungdomsarbejdet i Ikast området.

4.       Formuens fordeling bestemmes af den sidst afholdte generalforsamling.

 

 

Således vedtaget den 08/03 2007

 

 

 

 

 

Ikast Gymnastikforening Cvr.nr.: 33011008